Kontrol hos Nygart – 1 måned for tideligt.

Sidder lige nu inde hos Espresso House på Kongens Nytorv og arbejder. Elsker virkelig at sidde her, her er vildt hyggeligt! Har været lidt træt af at sidder hjemme alene og arbejde, så det er rigtigt rart at komme lidt ud og sidde et sted hvor der er lidt liv og få en god kop kaffe og frokost.

Jeg har sammen med Tobias været til kontrol hos Nygart i dag. Da jeg stadig har smerter i venstre bryst og ikke har følt at alt var som det skulle være, ringet jeg og fik en kontrol tid 1 måned før jeg rigtigt skulle ha været til kontrol. Mit venstre bryst genere mig rigtigt meget. Og det har det gjort siden min operation. Jeg har ikke konstant smerter mere i venstre men hver gang jeg skal bøje mig ned for at samle noget legetøj op fra gulvet, bruge kræfter med venstre arm så gør det sindsygt ondt. Jeg kan bære på Louis og lave alt uden problmer. Men venstre bryst volder mig problmer på rigtigt mange måder. Igår fx skulle jeg skifte senge tøj hos os alle sammen og bare det at tage lagnet af ungernes og vores seng gjorde så sindsygt ondt. Og ligge nyt på igen var endnu slemmer! Bøjer mig ned så føler jeg at implantat falder med ned inde i mit bryst. Som om det ikke sidder fast, det bevæger sig rundt inde i mit bryst. Hvilket er vildt ubehageligt! Fordi jeg har valgt dråbeformet implantater så går jeg også med en frygt for at implantatet har vendt sig i mit venstre bryst, da jeg syns det ser lidt mere firkantet ud end mit højre!

Så trods at jeg rigtigt først skulle ha været til kontrol om en måned så fik jeg en tid i dag. Jesper som har opereret mig tog i mod mig og Tobias. Jeg forklaret Jesper hvordan jeg havde det og følte. Han kigget på mig og vi fik snakket. Tobias havde 30 spørgsmål, han havde tænkt meget mere over det end jeg havde – men Jesper var god til at berolige, svare og forklare det hele. Han mener ikke at der er noget jeg skal være bange for. Det hele ser fint ud og føles fint (Han skulle jo lige mærke for at se hvordan implantatet sad). Mit bryst er heller ikke firkantet som jeg føler det er – han tog billeder af mine bryster for at vise mig hvordan de sidder og ser ud! Og de er faktisk rigtigt flotte mine bryster.

Ang smerter, ja så har nogle bare mere ondt i det ene bryst i forhold til det andet. Og der er chance for at implantatet ikke sætter sig fast inde i brystet – hvilket vi håber på at det vil gøre med tiden! Ellers er det vist ikke så godt, men Jesper sagde at det må vi tag til den tid hvis det ikke satte sig fast! Så jeg håber virkelig at det vil sætte sig fast! Men lige nu sidder det ikke fast og det er derfor jeg kan mærke at det bevæger sig rundt inde i når jeg bøjer mig ned. Nu har jeg fået en ny kontrol tid om 5 uger, hvor han vil kigge på mig igen – jeg skal holde øje og mærke efter med venstre bryst om et bliver bedre eller værre. Han sagde at jeg godt kan regne med at jeg forsat vil have smerter i op til 6 måneder men at vi håber på de er væk inden for de næste par måneder. Der er ikke så meget at gøre andet end at se tiden and og håbe på at smerterne forsvinder og at mit implantat vil sætte sig fast!

   

Dag 5 i Hemsedal

Sidste dag på skiskole for Liva. Og hun er seriøst blevet sej til at stå selv. Tobias har de andre dage stået sammen med hende om formiddage og øvet sammen med hende. Så har hun holdt en pause på en time til halvandet hvor vi har hygget med varm kakao og chokoladeboller – Liva og Louis har så leget over i legehjørnet indtil hun skulle ud og stå på ski med hendes skilærer og de to andre på hendes hold.

I dag slutte de af med at møde Valle for enden af børnebakken. De sagde hej til ham og så skulle de sammen med alle de andre børn der også havde været på skiskole lave tovtrækkeri imod skilærerne. Børnene og Valle vandt selvfølgelig. Liva fik et flot diplom på at hun havde bestået sin første skiskole og hvor der står hvad hun har lært de sidste 4 dage. Hun var så sindsyg stolt og meget glad. Hun ville slet ikke hjem og slappe af som vi har gjort de andre dage. Så hende og Tobias tog ud og stod på ski i en time mere inden vi kørte hjem til Bonzo.

I formiddags var Louis også ude og stå på ski sammen med Liva. Jeg havde sko på og løb med Liva ned af Bakken. Tobias havde ski på og stod med Louis. Louis siger ikke rigtigt noget. Han har sådan et stone face – kigger bare. Han smiler ikke men græder heller ikke. Men hver gang Tobias komme ned for enden af bakken med ham klapper han i sine hænder. Tobias spørg ham hver gang om de skal prøve igen og Louis nikker ja hver gang. Så vi går ud fra han kan lig det! Han er så sød med hjelm, skibriller og ski.

Jeg fik lejet ski i dag og var oppe og stå i en lille time imens Liva var på skiskole og Louis sov. Så i dag var det Tobias der fik lov til at sidde og slappe af nede i cafeen. Jeg kørte stille og roligt. Har ikke stået på ski i 3 år (tror jeg, hvis det ikke er længer tid siden) så jeg skulle lige ind i rytmen igen. Men det er lidt som at cykle, når man første har lært det så glemmer man det ikke. Jeg elsker at stå på ski og er vild med at Hemsedal har så mange bakker der er blå. Jeg som ikke har stået på ski i så mange år hopper ikke lige ud på en rød og slet ikke en sort bakke. Så de blå bakker er jeg vilde med. Jeg var næsten oppe på toppen af bjerget og hele vejen ned til cafeen var der blå bakker. De er vild brede, så masser af plads til at bevæge sig på. Jeg var vild med Hemsedal på rigtigt mange måder inden jeg havde været oppe og stå på ski. Men efter jeg har været på ski i dag er det blevet et af mine ynglings steder når det kommer til skiferie. Hvis det står til mig så skal vi til Hemsedal igen næste år!

Dag 4 i Hemsedal

Det er altså koldt i dag – som i sindssygt koldt. I morges da vi vågnet var det minus 17 grader!!! SHIT, jeg hr aldrig oplevet at være et sted hvor det hr været så koldt. Det var slet ikke til at holde ud – bare det at gå fra vores hytte og ud til bilen var jeg ved at dø af kulde. Tobias havde varmet bilen op inden og ungerne blev som det første smidt ind i vores varme bil. Hold kæft jeg elsker den bil – er virkelig blevet glad for den. Når men vi var ret enig i at det var alt alt for koldt til at stå på ski – i hvert fald her i formiddags. Så vi fandt vores faste sted i cafeen og starte altså vores dag ud med varm kakao med flødeskum. Det går vi altså ikke ned på når det er så koldt. Så vi hygget og ungerne leget indtil Louis skulle sove lur og Liva skulle på skiskole. Fordi der var minus 17 grader i dag sov Louis indenfor i sin klapvogn. Og trods mange mennesker og larm så sov han to timer ved min side!

De sidste to dage er Liva gået fra at stå på børnebakken til en bakke lidt højre oppe med hendes skilærer. Stadig meget børnevenlig bakke men for at komme op på den bakke har de alle 3 på holdet skulle lære at tage en T-lift. Og første gang Liva skulle tage den alene (skilærerne havde taget den med hende et par gange inde) falder hun selvfølgelig af den hvilket slog hende lidt ud. Øj hun græd og kaldte på Tobias og jeg! Men jeg sad i cafeen med Louis og Tobias var ude og stå på snowboard. Jeg kunne godt fra min plads se at hun faldt af liften og blev liggende. Men hendes skilærer var hurtigt ved hende og så tænkte jeg ikke mere over det. Men faldet gjorde at hun resten af tiden var pylret, utryg og ville ikke rigtigt gøre noget af det hendes skilærer bad hende om. Så hun havde desværre en lidt dårlig dag på skiskole. Jeg håber at i morgen bliver meget bedre dag for hende, da det er også hendes sidste dag på skiskole og jeg vil så gerne have at hun får en god oplevelse.

   

Dag 2 i Hemsedal

Liva starte på skiskole igår. De er kun 3 børn på holdet, hvilket er rigtigt rart da skilærerne har mere tid til hvert barn. Der er nogen af skilærerne som har 8 børn på deres hold, hvilket virker som lidt for mange børn i forhold til der kun er en skilærer. Så måske vi har været heldige at de kun er 3 – i hvert fald er Livas skilærer utrolig sød og hun virker meget pædagogisk. Den først dag var lidt af en kamp – Liva ville ikke og græd imens hun holdet fast i Tobias. Den første time endte han med at måtte gå med op og ned på børnebakken og være der så hun kunne se ham. De sidste 30 min var hun blevet okay og Tobias kunne få lov til at stå nede for enden af bakken imens hun var sammen med sin skilærer og de to andre på holdet. Hun var meget stolt da de var færdige og skulle fortælle mig om alt det hun havde lært.

Det hele er jo samlet på et sted, så imens Liva står på ski med sin skilærer sidder Louis og jeg inde på cafeen og kan se hende stå på ski. Børnebakkerne er nemlig lige ude foran cafeen så det er
Fedt at jeg kan være inde i varmen med Louis imens. Louis sover faktisk lur imens Liva er på skiskole så jeg får lidt alene tid i de 90 min. Louis sover i sin klapvogn med flyverdragt, hue, sovepose og skiundertøj. Igår var lige på grænsen for ham at sove udenfor – minus 10 grader var det. Så jeg var ude og tjekke til ham en del gange. Hvis han ikke sover så er han over i “legerummet” som er et hjørne inde i cafeen hvor der er masser af legetøj. Når han først er løbet der over så ser jeg ham ikke med mindre han er sulten eller tørstig.

Louis var forresten ude og stå på ski for første gang i dag. Det er lidt stort syns jeg når han kun er 1 år og 10 måneder. Tobias løb med ham ned af børnebakken imens han holdt fast i Louis. Han sagde ikke en lyd, han var helt stille og kigget bare. Men virket til at kunne lig det for han ville gerne prøve flere gange.

Liva var ret træt efter skiskole, så vi kørte hjem til hytten for at slappe af. Vi har jo Bonzo med og han skal også ud og gå en lang tur. Man må ikke have hund med op i skiområdet så han ligger bare og sover i hytten til vi er hjemme igen ca ved 15.00 tiden. Resten af eftermiddagen og aften er gået med tegnefilm, tegne, lege og spil på iPad.

Dag 1 i Hemsedal

img_8481Ej men altså en dejlig dag det har været. Jeg er vild med Hemsedal! Og ved i hvad? Jeg har en datter som er mega sej til at stå på ski. Allerede da vi kunne se skibakkerne lige inden vi ankom til Hemsedal sad Liva og råbte i bilen at glæde over at hun kunne se folk stå på ski ned af bakkerne. Det kunne simpelhen ikke gå for hurtigt for hende.

Vi ankom ved 14 tiden men kunne først få vores hytte ved 17 tiden. Tobias gik derfor med Liva ind og fik lejet ski til ham og hende. Vi pakket skiundertøj, flyverdragt osv frem og fik pakket ungerne godt ind. Og før jeg fik set mig om så var Liva løbet med Tobias. Hun var selvfølgelig usikker de første par gange ned af børnebakken. Tobias kørte med hende, holdt om hende og viste hende hvordan man bremser. Hun var så sej og de to sidste gange hun kørte med Tobias ned af børnebakken råbte hun hele vejen ned “Slip far, jeg kan selv” imens hun prøve at fjerne hans hænder så han ikke kunne holde om hende. Hi hi jeg var fald af grin over hende for hun blev sur på Tobias til sidst over at han blev ved med at holde om hende. Hun havde så meget selvtillid i dag og ville bare så gerne selv stå på ski.

Louis var ikke hel tilfreds over kulden og sneen. Han vill meget heller ind i cafeen og rende rundt end at være ude. Han brokket sig en del, hang på mig, ville ikke gå eller noget. Så jeg gik ind i varmen med ham. Det fede ved Hemsedal er at alt er samlet et sted, alle skibakker slutter det samme sted. Cafe, butikker, restaurant, hotel, hytter, børnebakkerne er et og samme sted. Og jeg er vild med det. Imens Louis og jeg hygge i cafeen og får en kop varm kakao med flødeskum kan vi ser Liva og Tobias står på ski.

Nu håber jeg bare at alt kommer til st gå godt når Liva skal på skiskole i morgen.

Afsted mod Hemsedal i Norge.

img_8460Vi tog afsted mod Hemsedal igår for at stå på ski i en hel uge. Hvor meget ski jeg kommer til at stå på ved jeg ikke lige endnu. Pga min brystoperation for en lille måned siden, må jeg ikke rigtig stå på ski. Så jeg tager det nok meget stille og roligt i år og ser den her skiferie mere som noget vi gør for Livas skyld. Hun skal nemlig på skiskole for første gang og lære at stå på ski. Og jeg håber virkelig at hun vil syns det er sjovt og at det er noget hun kan lig.

Tobias og jeg har aldrig være i Hamsedel før, men vi har læst og hørt så meget godt om det at det blev stedet i år. Vi har hørt at det skulle være det bedste sted for børnefamilier og især for børn der skal lære at stå på ski. Det bedste sted i Norge og Sverige siger Thomas Urskov i sit ski program om Hemsedal. Så vi vælger at stole på Thomas Urskov, for når han siger det så må det da passe! Hi hi. Så vi fik hurtigt booket hytte og skiskole til Liva. Og igår kørte vi så ombord på Oslobåden. Må lige sige at en overnatning på Oslobåden er ikke helt billig! Og derfor har vi valgt at tage afsted med Oslobåden fredag istedet for lørdag. Lørdag var dobbel op i pris i forhold til fredag. Så vi har taget en overnatning i nærheden af en oplader så vi kan oplade bilen lørdag. Og køre så til Hemsedal søndag hvor vi har vores hytte.

Jeg havde lidt fordomme om Oslobåden (desværre har jeg ikke hørt så positive ting om Oslobåden) men jeg er faktisk positiv overrasket. Vores kahyt er en standart kahyt med et vindu, 4 senge og et lille badeværelse. Vildt hyggeligt faktisk og Liva var jo ret vild med at der var køjesenge. Efter vi lige var kommet på plads gik vi en tur rundt på båden. Hverken Tobias eller jeg har være med Oslobåden før så vi skulle lige rundt og kigge og vi var faktisk ret positive. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg havde tænkt eller regnet med men jeg syns faktisk det vildt hyggeligt og ungerne hygget sig helt vildt. Det er også lidt feder at løbe rundt på en båd, lege og overnatte i en køjesenge end at skulle sidde i en bil i 10 timer.

   

Nye bryster hos Nygart – Dag 10 kontroltid

Det er 10 dage siden jeg fik lavet mine bryster og er lige kommet hjem fra Nygart privathospital. På min operations dag fik jeg en kontroltid som var i dag, hvor en sygeplejerske skulle se mig, fjerne mine sting og sikre sig at jeg var okay, for den sags skyld at mine bryster også var okay 🙂 Jeg har i flere dage haft ondt i mit venstre bryst og var derfor ret nervøs for at sygeplejersken ville sige at noget ikke var som det skulle være. Hun kunne godt se at mit venstre var mere hævet end højre og for hver gang hun prøvet at røre det venstre brokke jeg mig lidt. Hun kunne se jeg havde ondt og sagde hun lige ville hente Jesper – ham der havde opereret mig. Han kom op og så, følte og mærket efter. Alt er okay siger han og at jeg har bare flere smerter i venstre end højre – Hvilket er helt normal! Vi blev så enig om at jeg skulle op i en større BH størrelse end den de havde givet mig på efter operationen. Den var lidt for lille – i følge mig da jeg følte den klemte og jeg ikke kunne trække vejret. Så nu er jeg oppe i en 75 E!!! SHIT SHIT SHIT 75 E var ikke lige en størrelse jeg havde regnet med jeg skulle have når jeg skulle ha lavet bryster. Men de er stadig meget hævet og derfor regner jeg også med at når de er faldet ned og ikke er så hårde og ømme mere så er jeg måske nede i 75 D igen. HÅBER JEG, for ellers bliver det da svært at finde undertøj!!!

Jeg har det faktisk utroligt godt i dag. Også fordi jeg har fået mere ro på efter jeg har været inde til kontrol. For føler at jeg kan klare det meste nu uden at det gøre alt for ondt. Har stadig smerter i venstre men så længe jeg tager smertestillende så går det. Jeg må stadig ikke bære Louis eller noget over 2 kg. Men ellers går det fremad. Jeg er begyndt at gå med Bonzo igen, men han må ikke trække for meget i snoren – og jeg vil helst undgå at møde andre hunde for der kan jeg ikke lige styre ham. Jeg glæder mig til alle smerter er væk i sær i mit venstre bryst og så til de er faldet mere ned og ikke så ømme.

 

Når far har stået for putningen i 8 dage og mor så skal overtage.

 

img_8194Nøj en aften, jeg er lige kommet ind i min egen seng efter at ha brugt 2 timer på at få Louis til at sove. Liva er også først faldet i søvn nu men det er fordi Louis har holdt hende vågne med hans skrig og gråd. Tobias er ikke hjemme her til aften og derfor har jeg være alene med ungerne siden kl 17.30 – For første gang siden min bryst operation som er 9 dage siden. Så jeg havde altså putte tjansen i aften som jeg ikke har stået for eller deltaget i, i godt og vel lidt over en uge.

Tobias har på det punkt virkelig være god. Han har hver aften fået nattøj på begge børn, børstet deres tænder, læst godnathistorie til dem og lagt dem – uden at de har brokket sig. I aften skulle Tobias noget hvilket betød jeg skulle ligge børnene og det gjorde mig ikke noget. Har faktisak savnet at ligge dem og derfor glædet mig til at skulle putte dem. Men det er jo slet ikke gået som jeg havde troede eller forstillede mig. Måske har jeg være alt for optimist og troede at ikke noget ville ha ændret sig bare fordi farmand er den der har putte dem begge i 8 dage. For hvorfor skulle det blive et problem? Louis starte allerede med at kalde efter Tobias da han skal have ren ble og nattøj på. Jeg fortælle ham flere gange at farmand er ikke hjemme og at i dag er det mor der putter. Så efter nattøj, børste tænder og godnat historie så sagde Louis og jeg godnat til Liva og så gik jeg med Louis ind på hans værelse og lage ham i hans seng. Hvor efter han starter med græde og kalde på mig. Hold K…. hvor kan den dreng skrige, det er helt vildt! Liva sad inde i sin seng og sagde “Mor, Louis larmer for meget, jeg kan ikke sove”. Så der stod jeg med Liva i det ene værelse som ikke kunne sove pga Louis og Louis i det andet værelse som ikke ville sove! Jeg stod lige ude ved hans dør og vente 2 min, så 5 min, så 10 min og jo flere gange jeg gik ind og lade ham ned igen, gav ham hans klud og lage dynen over ham for så at gå ud igen jo mere skreg og græd han! Det blev bare være og være for hver gang jeg gik ud af værelset! Og falde til ro det kunne han altså ikke på nogen måder, lige meget hvad jeg prøvet at gøre. Ret begrænset da jeg ikke må løfte ham op og trøste ham – pga bryst operationen. Så jeg satte mig ned på en børnestol ved siden af hans tremmeseng, stak min arm igennem tremmerne og holdt ham i hånden imens jeg kigget på ham. BUM!! Så stoppet han med at græde og så gik der heller ikke lang tid før han faldt i søvn. Men lige så snart der var stille så lå Liva og kaldte inde fra sin seng og det vækket så Louis. Så løb lidt frem og tilbage imellem de to ungers værelser for at sige til Liva at nu skulle hun og altså ikke ligge og kalde på mig for så ville hun vække lillebror!  Og så tilbage til Louis som var starte forfra med at græde og skrige fordi jeg forsvandt fra hans side og ind til Liva. Og så er jeg ved at gå amok over vores gulve her oppe på første sal!!!! De første par gange det lykkes mig at få Louis til at falde i søvn kæmper jeg mig nærmest ud på tær, imens jeg holder vejret og sørger for ikke at træde på nogle af de gulvbrædder som knirker. Men altså den mindste knirke lyd også ligger han jo med åbne øjne igen og starter forfra med at græde og kalde på mig! 2 timer tog det mig her til aften. Og han faldt kun i søvn til sidst fordi jeg sad ved siden af og holdte ham i hånden!

Imens de her to timer var fuld i gang med at udvikle sig havde jeg samtid Tobias som sendte beskeder til mig. Han ville jo bare høre hvordan det gik og om de sov. Men det gik jo dårligt og så irritere han mig i den måde han skrev til mig på. Jeg fulgte hans måde og det fungere ikke! ikke for mig her til aften! Det var som om jeg var blevet slået helt tilbage til starten af hvor Louis første gang skulle lære at sove alene og selv falde i søvn. Hvor man desperat render rundt og prøver alt og trods den hårde indsats så ender man med at gøre noget man ved man ikke skal gøre fordi ens barn er så grædefærdig at det gøre ondt i ens hjerte – var han en lille baby så havde jeg taget ham op og vugget ham i mine arme. Nu i den aldre han er i ville han jo ikke falde i søvn i mine arme men falde i søvn ved at holde mig i hånden og at jeg sidder ved siden af ham. Noget jeg normal ikke ville gøre, for Louis kan godt falde i søvn selv uden at brokke sig, uden at skrige og græde. Han har være så god til det og de gange vi har stået i de her situationer har været efter begge hans operationer, når han har fået lagt dræn og hvis han har været syg med høj feber! Men fordi farmand har været den er stået for putningen i 8 dage så skulle det altså ikke være nemt for mig her til aften. – Ikke i følge Louis!!!

 

 

17 spørgsmål – Verden ifølge en 4-årig

Flere gange er jeg faldet over blogindlæg hvor blogger har stille sit barn nogle spørgsmål. Og der var kommet nogle ret søde og sjove svar ud af det. Så nu har jeg altså kopieret de spørgsmål men ændret dem lidt og spurgte Liva om hun ikke havde lyst til at svare på de her 17 spørgsmål for mig.

Så her er i hvert fald hvordan livet hænger sammen set fra Livas som på dette tidspunkt er 4 år:

  1. Hvad er din ynglings farve: Lyserød og Lilla. Men mest lilla.
  2. Hvad er dit ynglings tal: 1
  3. Hvad er du mest bange for? Jeg er bange for hekse og trolde.
  4. Hvad gør du, når du er bange for noget? Så går jeg væk fra det og gemmer mig under dynen.
  5. Hvad tror du, der sker, når man dør? Så ligger man ned sådan her (Liva viser mig på sengen hvordan man ligger når man er død, med lukket øjne og tungen ud af sin mund) Så flyver man op til himlen og så savner man den person der er død. Ligesom jeg savner oldemor.
  6. Hvad glæder du dig mest til, når du bliver voksen?  Jeg glæder mig til at skal gå i skole. Og arbejde ligesom dig mor.
  7. Hvis du kunne få tre ønsker opfyldt, hvad skulle det så være? Hmmmm, jeg ønsker mig My little pony hus og dukker. Jeg ønsker også at der snart kommer sne. Og så ønsker mig jeres soveværelse fordi det er støre. Mit værelse er alt for lille!
  8. Hvem er din allerbedste ven? Benjamin (fra børnehaven)
  9. Hvad vil du allerhelst lave i sommerferien? Hoppe i trampolinen.
  10. Hvis du kunne have én superevne, hvad skulle det så være? Lave is ligesom Elsa fra frost.
  11. Hvad er du god til? Jeg er god til at danse!
  12. Hvad er det bedste ved mor? Når du leger med LEGO sammen med mig.
  13. Hvad er det bedste ved far? At han tager mig med i svømmehallen.
  14. Hvad er det mest irriterende mor? Når mor bliver sur.
  15. Hvad er det mest irriterende ved far?  Når far drille og jeg siger stop og han så ikke stopper.
  16. Hvad er det allermest ulækre i hele verden? Lort!!!!
  17. Hvis du kunne være lige hvem, du ville for en dag, hvem skulle det være? Elas fra frost og Mini Mouse.
   

Søskende kærlighed, nattøj på hele dagen og røven i sofaen.

img_8156

Jeg er på dag 5 siden min bryst operation og jeg har stadig ondt – især i venstre bryst lige der hvor de har skåret mig op. Jeg har faktisk ingen smerter i højre bryst, ingen jag eller nogen problemer når jeg bruger min højre arm. Men venstre bryst gør sindsyg ondt lige meget hvad jeg gøre. Det eneste tidspunkt hvor jeg ikke har ondt (trods jeg er på smertestillende) er når jeg sidder ned. Så min plads er i sofaen, ligesom alle de andre dage siden jeg blev opereret. Tobias skulle tidligere lige tjekke om det hele så fint ud og i det han fjerner plasteret for at tjekke mit sår under venstre bryst bliver jeg svimmel og falder sammen. Tobias når lige at gribe fat i mig og for hjulpet mig ned i sofaen. Jeg glæder mig så meget til jeg ikke har smerter mere og kan være “normal” igen!

Ungerne har stadig nattøj på men det er også søndag, så vi tager dagen i dag i et virkelig stille tempo. Tobias er ude og løbe lige nu men har her til formiddag har han være alene med børnene i svømmehallen. Jeg elsker virkelig den mand. Elsker at han har overskud og lyst til at tage ungerne med i svømmehallen (for første gang alene med begge børn) så jeg kan sidde og slappe af / holde mig i ro i sofaen! Jeg skal fandme op og træne når jeg engang må det igen, for jeg bliver da tyk af at sidde i sofaen dagen lang uden at må noget som helst! Louis sover lur nu ude i barnevognen – bare rolig han er pakket godt ind med både jakke, hue, dyne og sovepose. Så han sover altså trygt ude i sin barnevogn trods minus grader og sne. Liva sidder med sin iPad ved siden af mig her i sofaen og hygge. Hun elsker at hun stadig har nattøj på og hvis det stod til hende så skulle hun have det på resten af dagen. Jeg får nok en lille kamp med hende senere når hun skal skifte til noget mere normal tøj. Min mor har nemlig fødselsdag i dag og vi skal ud og spise med hele familien for at fejre hende. Jeg  håber jeg kan klare mig igennem middagen trods smerter.

Weekenden er lidt hård fordi Liva og Louis ikke er i vuggestue og børnehave. Så når jeg sidder fanget i sofaen med smerter og føler mig vild handicappet fordi jeg ikke kan gøre noget så er det altså vildt fedt at de to er i den aldre nu hvor de leger sammen. De har det så godt sammen og leger sammen hele tiden. De griner og løber rundt. Alt hvad Liva gør det gør Louis også. Jeg elsker at de er så tætte og har sådan et godt forhold til hinanden. Jeg elsker at se den kærlighed og afhængighed de to har til hinanden vokse for hver dag der går. Mit hjerte smelter helt og jeg kan sidde og kigge på dem lege sammen og tag mig selv i at vil stoppe tiden og bare lade dem være i den alder de er nu. De er hinandens bedste venner og meget sjældent hvert sit sted.

Selv om jeg er begrænset i at kunne bevæge mig og lege med dem så for jeg stadig sunget en del børnesange med dem, lagt puslespil og tegnet tegninger. Så lidt kan jeg, men Tobias er den der underholder og leger med dem hvis de ikke selv hygge sammen. 

img_8152img_8147

Nye bryster hos Nygart – Operations-dagen.

Ligger lige nu sengen efter en hel vild dag. Jeg har fået lavet nye bryster, i en størrelse der svare til 75 D. Godt og vel 375 i hvert bryst og de er så flotte, i hvert fald af hvad jeg kan se når jeg kigger ned. Jeg har sportsbh på og må faktisk først tage den af på dag 3, når jeg skal i bad for første gang efter operationen. Så der kan jeg rigtigt få lov til at se dem.

Vil lige skrive om min oplevelser, hvordan det hele er gået og hvordan jeg har det her til aften efter jeg er kommet hjem med to nye bryster!

I morges stod vi op kl 6.30. Jeg var allerede pisse nervøs fra jeg stod ud af sengen men prøvet ikke at tænke så meget over hvad der endelig skulle ske og fokuseret mere på at børnene fik morgenmad, tøj på osv. Vi aflevere Liva og Louis ved 8 tiden og så kørte vi ind til Nygart privathospital. Jeg havde ikke spist noget siden igår aftes fordi jeg skulle være fastende og da vi sidder i bilen på vej der ind for jeg det dårligt og har kvalme. JEG ER SULTEN! Samtid med det er jeg vild nervøs over at skulle i fuld narkose og at jeg skal have lavet en kæmpe ændring på min krop. Hvad nu hvis noget går galt? Er det det rigtige jeg gør? Tobias prøver at berolige mig, hvilket hjælper lidt. Men jeg skal nærmest skubbes ind af døren hos Nygart da vi står der fordi jeg er så nervøs.

Tobias sidder med mig i venteværelse indtil der kommer en og henter mig, hun føre mig ind til min seng. Tobias går på arbejde imens jeg er hos Nygart og skal operaers da han alligvel ikke må komme med ind sammen med mig for der ligger andre patienter til opvågning. Så efter en lidt mærkelig farvel med kys og kram – (Tobias og jeg var ikke blevet informeret om han ikke måtte komme med ind) bliver jeg bedt om at tage mit tøj af (beholde tusser på) og iføre mig et par strømper og en morgenkåbe jeg har fået udleveret. En virkelig sød og meget rolig sygeplejerske Mette, sætter sig ned og snakker med mig ved min seng. Hun snakker med mig om alt hvad der skal ske, giver mig alt info om før og efter operationen. Ved siden af min seng står der en lille lyserød pose på et bord. Den er fyldt med forskellige piller, et skema for hvornår jeg skal tager de forskellige piller og en info selde med hvad jeg skal gøre de første par dage efter operationen. Jeg fik også udleveret et glas med piller som var smertestillende – FUCK, jeg skulle sluge nogen ret store nogen og jeg er så dårlig til at sluge piller. Men de piller ville tage det meste af mine smerter når jeg kom ud fra operation, så ned skulle de.

Lidt efter bliver jeg hente af Jesper Trillingsgaard som er ham der skal opererer mig. Han er så sød, meget rolig i måden han snakker på og i hans personlighed. Jeg går med ham ind i et andet rum hvor han tegne mine bryster op. Han måler mine bryster med et målebånd, og han spørg mig om jeg kan huske hvad vi var blevet enig om ang størrelsen. Total selvsikker som jeg var, svare jeg ham at jeg skulle have 270 i. Han kigget lidt på mig og siger “nej, du har valgt at få 375 i” jeg blev helt overrasket og husker overhovedet ikke at jeg skulle have så meget i! Men de var blevet bestilt hjem og lå klar foran mig da han tegnet mig op. Mine skulle bestilles da jeg nemlig har valgt at få dråbeformet i og ikke de alm runde. Og de dråbeformet skal bestilles hjem 6 uger før operationen. Så jeg ved ikke lige hvad jeg havde tænkt da jeg svaret ham 270. PINLIGT at jeg ikke selv kunne huske det!

Efter jeg har set Jesper bliver jeg ført tilbage til min seng. Når lige ud for at tisse af en sidste gang da en virkelig sød narkoselæge Iben kommer og henter mig. Åhhhh hun fjernet alle mine nerver og nervøsitet, hvilket var lige hvad jeg havde brug for! Hun var så sød og rolig på alle måder og jeg følte mig så trygt i hendes hænder!

Iben følger mig ind på operationensstuen, hvor efter jeg hænger min morgenkåbe op og tager mit hårnet på. Jeg kigger rundt og ser 4 andre sygeplejesker som står klar med maske på. Jeg panikken lidt der og kigger igen over på Iben som bede mig om at ligge mig ned på briksen. FUCK NU ER DET FANME NU! Jeg bliver nervøs igen og begynder at snakke imens Iben ligger drop på mig og gør klar til at jeg kan flade i søvn! Jeg siger uden at være uhøflig over for hende eller de andre der er i rummet at min eneste ønske er ikke at vågne op midt under operationen! Iben kigger på mig og ære min kind imens hun fortælle mig at jeg kommer til at sove hele vejen igennem uden at mærke noget som helst. Det sidste jeg husker er at jeg bliver bedt om at sige til når loftet begyndte at bevæge sig. Hvilket jeg ikke nået for jeg faldt i søvn med det sammen! Jeg har været sindsyg nervøs for narkosen. Har aldrig prøve at blive lagt i fuld narkose før så det frygtet jeg allermest og så havde jeg frygten for at jeg ville vågne op imens eller under operationen. Men alt gik så godt og før jeg viste det så vågnet jeg op i min seng igen og husker ingen ting!

Da jeg lå der i sengen stadig mærket af narkosen kunne jeg ikke rigtigt finde rundt på hovede og hale. Jeg fryser, men ligger allerede med to store dyner over mig plus en maskine står ved min seng som blæser varmt luft ind under mine dyner. Min krop er helt slap og jeg har virkelig svært ved at holde mine øjne åbne. Da sygeplejersken ser jeg er ved at vågne kommer hun over at spørg mig om nogen ting. Jeg høre ikke halvdelen af hvad hun siger da jeg ligger og kæmper med at holde mig vågen. Er så træt og vil allerhelst bare sove videre. Der går noget tid før jeg bliver nogenlunde klar i mit hovede og jeg bliver spurgt om jeg vil prøve at komme op og sidde og spise lidt mad. Jeg prøver at komme op fra sengen men bliver med det sammen svimmel og får det dårlig. Jeg bliver lagt ned i sengen igen med i brækpose i hånden. Der bliver lavet lidt mad til mig og jeg får også noget saftevand som jeg efter lidt tid fik ned i maven. Der efter begynder jeg at kigge ned under dynen for at se mig selv. Og opdager at jeg allerede ligger i morgenkåbe og har sportsbh på. Så jeg kan ikke se meget, jo at de er blevet større og at de lige nu er meget runde og sidder helt oppe i halsen på mig! De er vild hævet, de er mega ømme og jeg har smerter! Men i sportsbhen ser de flotte ud.

Tobias henter mig nede foran Nygart privathospital. Jeg bliver fuldt ned af en sygeplejerske da jeg ikke kunne stå 100% på mine egen ben. Jeg var stadig mærket af narkosen da jeg satte min ind i bilen og faldt i søvn flere gange. Alt var ret tåget for mig. Jeg prøve at svare Tobias på alle hans spørgsmål men jeg var overhoved ikke mig selv og følte jeg var fuld og kunne ikke sige noget der gav mening. Sygeplejersken havde sagt inden hun hjælp mig ind i bilen at jeg ikke måtte sove mere i dag for ellers ville jeg havde det svær ved at sove i aften/nat. Så hver gang jeg faldt i søvn i bilen eller hjemme på sofaen begyndte Tobias at snakke til mig. Nogen gang sad han og klappe i sine hænder for at holde mig vågen, råbte mit navn eller spille musik. Ungerne var også til stor hjælp med at holde mig vågen da de kom hjem.

Jeg er  handicappet den næste uges tid. Må ingen ting og skal bare slappe af, se netflix, blogge og sove. Tobias er den der kommer til at stå for alt de næste 7 dage. Han skal sørge for det hele så jeg kan få ro til at hele. Indtil videre har han gjort det godt, han er på over for børnene, har handlet ind, lavet aftensmad og sørget for Bonzo. Han hjælper mig med at komme op af sofaen (skal op og gå lidt rundt en gang i timen) og så sørge han for at jeg får mine piller på det rigtigt tidspunkt så jeg ingen smerter har. Nu vil jeg ligge mig til at sove for skal vækkes igen i nat og have smertetstillende og er vild træt nu efter sådan en dag. img_8107

Den sidste gåtur ned til standen inden året slutter.

img_2013

Her til formiddag gik vi en langtur ned til stranden. Det var godt nok koldt for det blæser helt vildt i dag. Men ungerne var pakket godt ind i deres flyverdragter fra Reima. Bonzo elsker at være nede på stranden. Han løber rundt og skal altid lige ned og dyppe sine poter i vandet. Ungerne gad ikke at gå så de sad i barnevognen indtil vi kom ned til stranden. Vi kigget lidt på sten, bølger og fugle før vi vendte næsen hjem igen.

Jeg elsker vores gåture ned til stranden når vi er oppe i sommerhuset. Om det regner, blæser, sner eller er solskin så går vi altid lige ned og kigget på stranden. Og imens jeg stod der i blæsten med havet som udsigt, mine børn der stod og kigge på sten, Bonzo der løb rundt og Tobias ved min side tænkte jeg at jeg er verdens heldigste på jorden. Jeg har min lille familie som elsker mig. Vi er alle raske og lever et godt liv. Og hvor håber jeg på at 2017 vil være endnu et år hvor vi kan skabe masser af gode minder og oplevelser sammen som familie med masser af kærlighed. img_2015 img_8033img_8039img_8036