Nye bryster hos Nygart – Dag 10 kontroltid

Det er 10 dage siden jeg fik lavet mine bryster og er lige kommet hjem fra Nygart privathospital. På min operations dag fik jeg en kontroltid som var i dag, hvor en sygeplejerske skulle se mig, fjerne mine sting og sikre sig at jeg var okay, for den sags skyld at mine bryster også var okay 🙂 Jeg har i flere dage haft ondt i mit venstre bryst og var derfor ret nervøs for at sygeplejersken ville sige at noget ikke var som det skulle være. Hun kunne godt se at mit venstre var mere hævet end højre og for hver gang hun prøvet at røre det venstre brokke jeg mig lidt. Hun kunne se jeg havde ondt og sagde hun lige ville hente Jesper – ham der havde opereret mig. Han kom op og så, følte og mærket efter. Alt er okay siger han og at jeg har bare flere smerter i venstre end højre – Hvilket er helt normal! Vi blev så enig om at jeg skulle op i en større BH størrelse end den de havde givet mig på efter operationen. Den var lidt for lille – i følge mig da jeg følte den klemte og jeg ikke kunne trække vejret. Så nu er jeg oppe i en 75 E!!! SHIT SHIT SHIT 75 E var ikke lige en størrelse jeg havde regnet med jeg skulle have når jeg skulle ha lavet bryster. Men de er stadig meget hævet og derfor regner jeg også med at når de er faldet ned og ikke er så hårde og ømme mere så er jeg måske nede i 75 D igen. HÅBER JEG, for ellers bliver det da svært at finde undertøj!!!

Jeg har det faktisk utroligt godt i dag. Også fordi jeg har fået mere ro på efter jeg har været inde til kontrol. For føler at jeg kan klare det meste nu uden at det gøre alt for ondt. Har stadig smerter i venstre men så længe jeg tager smertestillende så går det. Jeg må stadig ikke bære Louis eller noget over 2 kg. Men ellers går det fremad. Jeg er begyndt at gå med Bonzo igen, men han må ikke trække for meget i snoren – og jeg vil helst undgå at møde andre hunde for der kan jeg ikke lige styre ham. Jeg glæder mig til alle smerter er væk i sær i mit venstre bryst og så til de er faldet mere ned og ikke så ømme.

 

   

Når far har stået for putningen i 8 dage og mor så skal overtage.

 

img_8194Nøj en aften, jeg er lige kommet ind i min egen seng efter at ha brugt 2 timer på at få Louis til at sove. Liva er også først faldet i søvn nu men det er fordi Louis har holdt hende vågne med hans skrig og gråd. Tobias er ikke hjemme her til aften og derfor har jeg være alene med ungerne siden kl 17.30 – For første gang siden min bryst operation som er 9 dage siden. Så jeg havde altså putte tjansen i aften som jeg ikke har stået for eller deltaget i, i godt og vel lidt over en uge.

Tobias har på det punkt virkelig være god. Han har hver aften fået nattøj på begge børn, børstet deres tænder, læst godnathistorie til dem og lagt dem – uden at de har brokket sig. I aften skulle Tobias noget hvilket betød jeg skulle ligge børnene og det gjorde mig ikke noget. Har faktisak savnet at ligge dem og derfor glædet mig til at skulle putte dem. Men det er jo slet ikke gået som jeg havde troede eller forstillede mig. Måske har jeg være alt for optimist og troede at ikke noget ville ha ændret sig bare fordi farmand er den der har putte dem begge i 8 dage. For hvorfor skulle det blive et problem? Louis starte allerede med at kalde efter Tobias da han skal have ren ble og nattøj på. Jeg fortælle ham flere gange at farmand er ikke hjemme og at i dag er det mor der putter. Så efter nattøj, børste tænder og godnat historie så sagde Louis og jeg godnat til Liva og så gik jeg med Louis ind på hans værelse og lage ham i hans seng. Hvor efter han starter med græde og kalde på mig. Hold K…. hvor kan den dreng skrige, det er helt vildt! Liva sad inde i sin seng og sagde “Mor, Louis larmer for meget, jeg kan ikke sove”. Så der stod jeg med Liva i det ene værelse som ikke kunne sove pga Louis og Louis i det andet værelse som ikke ville sove! Jeg stod lige ude ved hans dør og vente 2 min, så 5 min, så 10 min og jo flere gange jeg gik ind og lade ham ned igen, gav ham hans klud og lage dynen over ham for så at gå ud igen jo mere skreg og græd han! Det blev bare være og være for hver gang jeg gik ud af værelset! Og falde til ro det kunne han altså ikke på nogen måder, lige meget hvad jeg prøvet at gøre. Ret begrænset da jeg ikke må løfte ham op og trøste ham – pga bryst operationen. Så jeg satte mig ned på en børnestol ved siden af hans tremmeseng, stak min arm igennem tremmerne og holdt ham i hånden imens jeg kigget på ham. BUM!! Så stoppet han med at græde og så gik der heller ikke lang tid før han faldt i søvn. Men lige så snart der var stille så lå Liva og kaldte inde fra sin seng og det vækket så Louis. Så løb lidt frem og tilbage imellem de to ungers værelser for at sige til Liva at nu skulle hun og altså ikke ligge og kalde på mig for så ville hun vække lillebror!  Og så tilbage til Louis som var starte forfra med at græde og skrige fordi jeg forsvandt fra hans side og ind til Liva. Og så er jeg ved at gå amok over vores gulve her oppe på første sal!!!! De første par gange det lykkes mig at få Louis til at falde i søvn kæmper jeg mig nærmest ud på tær, imens jeg holder vejret og sørger for ikke at træde på nogle af de gulvbrædder som knirker. Men altså den mindste knirke lyd også ligger han jo med åbne øjne igen og starter forfra med at græde og kalde på mig! 2 timer tog det mig her til aften. Og han faldt kun i søvn til sidst fordi jeg sad ved siden af og holdte ham i hånden!

Imens de her to timer var fuld i gang med at udvikle sig havde jeg samtid Tobias som sendte beskeder til mig. Han ville jo bare høre hvordan det gik og om de sov. Men det gik jo dårligt og så irritere han mig i den måde han skrev til mig på. Jeg fulgte hans måde og det fungere ikke! ikke for mig her til aften! Det var som om jeg var blevet slået helt tilbage til starten af hvor Louis første gang skulle lære at sove alene og selv falde i søvn. Hvor man desperat render rundt og prøver alt og trods den hårde indsats så ender man med at gøre noget man ved man ikke skal gøre fordi ens barn er så grædefærdig at det gøre ondt i ens hjerte – var han en lille baby så havde jeg taget ham op og vugget ham i mine arme. Nu i den aldre han er i ville han jo ikke falde i søvn i mine arme men falde i søvn ved at holde mig i hånden og at jeg sidder ved siden af ham. Noget jeg normal ikke ville gøre, for Louis kan godt falde i søvn selv uden at brokke sig, uden at skrige og græde. Han har være så god til det og de gange vi har stået i de her situationer har været efter begge hans operationer, når han har fået lagt dræn og hvis han har været syg med høj feber! Men fordi farmand har været den er stået for putningen i 8 dage så skulle det altså ikke være nemt for mig her til aften. – Ikke i følge Louis!!!

 

 

17 spørgsmål – Verden ifølge en 4-årig

Flere gange er jeg faldet over blogindlæg hvor blogger har stille sit barn nogle spørgsmål. Og der var kommet nogle ret søde og sjove svar ud af det. Så nu har jeg altså kopieret de spørgsmål men ændret dem lidt og spurgte Liva om hun ikke havde lyst til at svare på de her 17 spørgsmål for mig.

Så her er i hvert fald hvordan livet hænger sammen set fra Livas som på dette tidspunkt er 4 år:

  1. Hvad er din ynglings farve: Lyserød og Lilla. Men mest lilla.
  2. Hvad er dit ynglings tal: 1
  3. Hvad er du mest bange for? Jeg er bange for hekse og trolde.
  4. Hvad gør du, når du er bange for noget? Så går jeg væk fra det og gemmer mig under dynen.
  5. Hvad tror du, der sker, når man dør? Så ligger man ned sådan her (Liva viser mig på sengen hvordan man ligger når man er død, med lukket øjne og tungen ud af sin mund) Så flyver man op til himlen og så savner man den person der er død. Ligesom jeg savner oldemor.
  6. Hvad glæder du dig mest til, når du bliver voksen?  Jeg glæder mig til at skal gå i skole. Og arbejde ligesom dig mor.
  7. Hvis du kunne få tre ønsker opfyldt, hvad skulle det så være? Hmmmm, jeg ønsker mig My little pony hus og dukker. Jeg ønsker også at der snart kommer sne. Og så ønsker mig jeres soveværelse fordi det er støre. Mit værelse er alt for lille!
  8. Hvem er din allerbedste ven? Benjamin (fra børnehaven)
  9. Hvad vil du allerhelst lave i sommerferien? Hoppe i trampolinen.
  10. Hvis du kunne have én superevne, hvad skulle det så være? Lave is ligesom Elsa fra frost.
  11. Hvad er du god til? Jeg er god til at danse!
  12. Hvad er det bedste ved mor? Når du leger med LEGO sammen med mig.
  13. Hvad er det bedste ved far? At han tager mig med i svømmehallen.
  14. Hvad er det mest irriterende mor? Når mor bliver sur.
  15. Hvad er det mest irriterende ved far?  Når far drille og jeg siger stop og han så ikke stopper.
  16. Hvad er det allermest ulækre i hele verden? Lort!!!!
  17. Hvis du kunne være lige hvem, du ville for en dag, hvem skulle det være? Elas fra frost og Mini Mouse.
   

Nå man ikke er enig – Følelsen af at stå med alt ansvaret alene.

Uhhhh jeg har altså lige noget jeg skal ud med. Tobias og jeg har her til morgen haft et kæmpe skænderi! Nok et af de største i den tid vi har været sammen i de 8,5 år. Og sådan som jeg har det lige nu så skal han slet ikke komme hjem!!

Fordi jeg har været inde hos Nygart og fået lavet bryster så er jeg “syg”, må ingen ting. I hvert fald ikke den første uge. I dag er dag 6 så det går frem af og jeg har ikke så store smerter mere. Så jeg kan altså godt lave ting men er stadig begrænset. Og jeg har jo ikke valgt at få lavet bryster hvis ikke jeg viste at Tobias ville være der og hjælpe med alt her hjemme. Alt det praktiske og alt når det kommer til børnene. Men nu på dag 6 er det som om han er ved at “død” over at han har alt ansvaret i en uge. Han er sur, han er stresset og han irriteret.

Jeg siger ikke at han ikke har hjulpet i den her uge for det har han. Han har virkelig været på, været der for børnene, gået med Bonzo, handlet ind og lavet alt det praktiske her hjemme. Men han brokker sig også, trods han har været indforstået med at han skulle stå med alt i den første uge efter min operation.

Grunden til det gik galt i morges var fordi Liva ikke ville høre efter. Hun ville ikke gøre som han bad om da de stod og skulle ud af døren. Og så røg han altså op i det røde felt over for hende, bag hende grædende ud i bilen og råbte af hende. Derefter styrtet han ind igen, stadig pisse sur grab han fat om Louis og satte ham i bilen. Jeg fløj op og råbte af ham at sådan skulle han altså ikke behandle Liva eller Louis for den sags skyld. Og slet ikke bære hende ud i bilen imens han råber på den måde af Liva. Fordi tingen ikke går som han gerne vil have det og han er i dårlig humør så skal det altså ikke gå ud over børnene! Og der stod vi så i indkørselen og råbte af hinanden.

Når man er sur og skændes så siger man ting man ikke normal vil sige. Eller i hvert fald ting man hurtigt fortryder man har sagt til den anden. Og en af de ting Tobias fik smidt i hovedet på mig var at når han var ude og rejse så havde jeg det ikke særlig hårdt da jeg jo ikke har et arbejde at skulle møde ind til efter ungerne var afleveret i vuggestue og børnehave. Ordret sagde han “Du sætter dig jo på sofaen og ser reality tv dagen lang”. Av, av, av det sagde han bare ikke. Fuck ham tænkte jeg! Og der råbte jeg at han skulle køre for nu gad jeg ikke høre eller se på ham mere!

Jeg har et arbejde, nemlig Trold & Blomst. Og jeg knokler fandme dagen lang med at alt hvad der indebære at være selvstændig. Jeg kæmper en kamp med folk omkring mig, familie og venner som altid spørg mig “hvornår skal du have et rigtigt job”. Eller ting som “nååå ja men du kan jo ikke blive ved med at lave ingenting” eller “er du stadig arbejdetløs”. Og hver gang skal jeg forsvare mig, forsvare Trold & Blomst, forsvare min drøm om at have mit eget firma. Og det er jeg vand til nu og har klaret det til dels fordi jeg altid har vist at Tobias stod bag mig. Tobias tror på mig og på Trold & Blomst. Men når han så fyre det af som han gjorde imorges så rammer det mig sku og så gør det ondt!

Nu er det ikke for at spille hellig eller sige at jeg er bedre end Tobias. For det er jeg ikke, jeg kan også blive sur på Liva og Louis. Jeg kan også blive træt af at skulle ud og gå med Bonzo 3 gange om dagen. Men jeg er altså den der er mest alene med børnene og Bonzo. Tobias er den der rejser, dels pga hans arbejde men også alle hans drenge ture som han tager med på hver år.

Bare for at give to eksempler på hvordan mit liv er når han er ude og rejse så ser det sådan ud:

Eksempel 1.

Tobias er ude og rejse et par gange om året i den tid efter vi har fået Liva. Hun sover ikke om natten (det skete først da hun var 1 år og 8 måneder) så ingen søvn. Jeg står op sørge for Liva og aflevere hende i vuggestuen for derefter gå tur med Bonzo. I denne periode arbejde jeg i Ikea så jeg skulle videre på arbejde. Efter arbejde, hjem og hente Liva og gå med Bonzo igen. Så skal der handles ind, laves aftensmad osv. Liva skal puttes og når hun sover så kan jeg begynde at ryde op efter aftensmad og ryde op i stuen hvor Liva har leget. Inden jeg selv skulle sove så skulle Bonzo jo ud og gå igen. Så med baby alarm i hånden ud og gå med Bonzo og så i seng. Og så startet det hele forfra med søvnløs nætter og en ny dag på sammen måde!

Eksempel 2:

Vi har nu fået Louis – Tobias rejser ikke nær så mange gange om året som han plejer men han rejser stadig pga arbejde og tager på sine drenge rejser. Da Louis er født med læbe gumme ganespalte måtte han ikke komme i vuggestue før han var 15-16 måneder. Og Louis er heller ikke et barn med det største sove hjerte. Igen oppe flere gang hver nat – er jeg stadig trods han snart bliver 2 år! Stå op sørge for begge børn. Aflevere Liva og så hjem igen med Louis for at gå med Bonzo. Være på hele dagen med Louis og når han sov så arbejde på Trold & Blomst. Gå tur med Bonzo sammen med Louis og så hente Liva. Så er der alt det praktiske, handle ind, lave mad, vaske tøj osv. Begge børn skal puttes og så skal Bonzo ud og gå igen inden jeg selv skal sove. Og så starter vi om igen med søvnløs nat og en ny dag.

Efter Louis så er startet i vuggestue så har jeg jo aflevere begge børn, hjem og gå med Bonzo også arbejde på Trold & Blomst. Gå med Bonzo, hente ungerne osv osv osv

Jeg gør og har altid gjort alt det her hver gang Tobias er ude og rejse. Nærmest for første gang skal han stå med alt ansvaret i en uge og lave alt det jeg har gjort de sidste 4 år hver gang han har været ude og rejse. Vi snakker altså om EN UGE!!!! Er det virkelig for meget at bede om så jeg kan komme mig over min operation?

 

Søskende kærlighed, nattøj på hele dagen og røven i sofaen.

img_8156

Jeg er på dag 5 siden min bryst operation og jeg har stadig ondt – især i venstre bryst lige der hvor de har skåret mig op. Jeg har faktisk ingen smerter i højre bryst, ingen jag eller nogen problemer når jeg bruger min højre arm. Men venstre bryst gør sindsyg ondt lige meget hvad jeg gøre. Det eneste tidspunkt hvor jeg ikke har ondt (trods jeg er på smertestillende) er når jeg sidder ned. Så min plads er i sofaen, ligesom alle de andre dage siden jeg blev opereret. Tobias skulle tidligere lige tjekke om det hele så fint ud og i det han fjerner plasteret for at tjekke mit sår under venstre bryst bliver jeg svimmel og falder sammen. Tobias når lige at gribe fat i mig og for hjulpet mig ned i sofaen. Jeg glæder mig så meget til jeg ikke har smerter mere og kan være “normal” igen!

Ungerne har stadig nattøj på men det er også søndag, så vi tager dagen i dag i et virkelig stille tempo. Tobias er ude og løbe lige nu men har her til formiddag har han være alene med børnene i svømmehallen. Jeg elsker virkelig den mand. Elsker at han har overskud og lyst til at tage ungerne med i svømmehallen (for første gang alene med begge børn) så jeg kan sidde og slappe af / holde mig i ro i sofaen! Jeg skal fandme op og træne når jeg engang må det igen, for jeg bliver da tyk af at sidde i sofaen dagen lang uden at må noget som helst! Louis sover lur nu ude i barnevognen – bare rolig han er pakket godt ind med både jakke, hue, dyne og sovepose. Så han sover altså trygt ude i sin barnevogn trods minus grader og sne. Liva sidder med sin iPad ved siden af mig her i sofaen og hygge. Hun elsker at hun stadig har nattøj på og hvis det stod til hende så skulle hun have det på resten af dagen. Jeg får nok en lille kamp med hende senere når hun skal skifte til noget mere normal tøj. Min mor har nemlig fødselsdag i dag og vi skal ud og spise med hele familien for at fejre hende. Jeg  håber jeg kan klare mig igennem middagen trods smerter.

Weekenden er lidt hård fordi Liva og Louis ikke er i vuggestue og børnehave. Så når jeg sidder fanget i sofaen med smerter og føler mig vild handicappet fordi jeg ikke kan gøre noget så er det altså vildt fedt at de to er i den aldre nu hvor de leger sammen. De har det så godt sammen og leger sammen hele tiden. De griner og løber rundt. Alt hvad Liva gør det gør Louis også. Jeg elsker at de er så tætte og har sådan et godt forhold til hinanden. Jeg elsker at se den kærlighed og afhængighed de to har til hinanden vokse for hver dag der går. Mit hjerte smelter helt og jeg kan sidde og kigge på dem lege sammen og tag mig selv i at vil stoppe tiden og bare lade dem være i den alder de er nu. De er hinandens bedste venner og meget sjældent hvert sit sted.

Selv om jeg er begrænset i at kunne bevæge mig og lege med dem så for jeg stadig sunget en del børnesange med dem, lagt puslespil og tegnet tegninger. Så lidt kan jeg, men Tobias er den der underholder og leger med dem hvis de ikke selv hygge sammen. 

img_8152img_8147

Nye bryster hos Nygart – Operations-dagen.

Ligger lige nu sengen efter en hel vild dag. Jeg har fået lavet nye bryster, i en størrelse der svare til 75 D. Godt og vel 375 i hvert bryst og de er så flotte, i hvert fald af hvad jeg kan se når jeg kigger ned. Jeg har sportsbh på og må faktisk først tage den af på dag 3, når jeg skal i bad for første gang efter operationen. Så der kan jeg rigtigt få lov til at se dem.

Vil lige skrive om min oplevelser, hvordan det hele er gået og hvordan jeg har det her til aften efter jeg er kommet hjem med to nye bryster!

I morges stod vi op kl 6.30. Jeg var allerede pisse nervøs fra jeg stod ud af sengen men prøvet ikke at tænke så meget over hvad der endelig skulle ske og fokuseret mere på at børnene fik morgenmad, tøj på osv. Vi aflevere Liva og Louis ved 8 tiden og så kørte vi ind til Nygart privathospital. Jeg havde ikke spist noget siden igår aftes fordi jeg skulle være fastende og da vi sidder i bilen på vej der ind for jeg det dårligt og har kvalme. JEG ER SULTEN! Samtid med det er jeg vild nervøs over at skulle i fuld narkose og at jeg skal have lavet en kæmpe ændring på min krop. Hvad nu hvis noget går galt? Er det det rigtige jeg gør? Tobias prøver at berolige mig, hvilket hjælper lidt. Men jeg skal nærmest skubbes ind af døren hos Nygart da vi står der fordi jeg er så nervøs.

Tobias sidder med mig i venteværelse indtil der kommer en og henter mig, hun føre mig ind til min seng. Tobias går på arbejde imens jeg er hos Nygart og skal operaers da han alligvel ikke må komme med ind sammen med mig for der ligger andre patienter til opvågning. Så efter en lidt mærkelig farvel med kys og kram – (Tobias og jeg var ikke blevet informeret om han ikke måtte komme med ind) bliver jeg bedt om at tage mit tøj af (beholde tusser på) og iføre mig et par strømper og en morgenkåbe jeg har fået udleveret. En virkelig sød og meget rolig sygeplejerske Mette, sætter sig ned og snakker med mig ved min seng. Hun snakker med mig om alt hvad der skal ske, giver mig alt info om før og efter operationen. Ved siden af min seng står der en lille lyserød pose på et bord. Den er fyldt med forskellige piller, et skema for hvornår jeg skal tager de forskellige piller og en info selde med hvad jeg skal gøre de første par dage efter operationen. Jeg fik også udleveret et glas med piller som var smertestillende – FUCK, jeg skulle sluge nogen ret store nogen og jeg er så dårlig til at sluge piller. Men de piller ville tage det meste af mine smerter når jeg kom ud fra operation, så ned skulle de.

Lidt efter bliver jeg hente af Jesper Trillingsgaard som er ham der skal opererer mig. Han er så sød, meget rolig i måden han snakker på og i hans personlighed. Jeg går med ham ind i et andet rum hvor han tegne mine bryster op. Han måler mine bryster med et målebånd, og han spørg mig om jeg kan huske hvad vi var blevet enig om ang størrelsen. Total selvsikker som jeg var, svare jeg ham at jeg skulle have 270 i. Han kigget lidt på mig og siger “nej, du har valgt at få 375 i” jeg blev helt overrasket og husker overhovedet ikke at jeg skulle have så meget i! Men de var blevet bestilt hjem og lå klar foran mig da han tegnet mig op. Mine skulle bestilles da jeg nemlig har valgt at få dråbeformet i og ikke de alm runde. Og de dråbeformet skal bestilles hjem 6 uger før operationen. Så jeg ved ikke lige hvad jeg havde tænkt da jeg svaret ham 270. PINLIGT at jeg ikke selv kunne huske det!

Efter jeg har set Jesper bliver jeg ført tilbage til min seng. Når lige ud for at tisse af en sidste gang da en virkelig sød narkoselæge Iben kommer og henter mig. Åhhhh hun fjernet alle mine nerver og nervøsitet, hvilket var lige hvad jeg havde brug for! Hun var så sød og rolig på alle måder og jeg følte mig så trygt i hendes hænder!

Iben følger mig ind på operationensstuen, hvor efter jeg hænger min morgenkåbe op og tager mit hårnet på. Jeg kigger rundt og ser 4 andre sygeplejesker som står klar med maske på. Jeg panikken lidt der og kigger igen over på Iben som bede mig om at ligge mig ned på briksen. FUCK NU ER DET FANME NU! Jeg bliver nervøs igen og begynder at snakke imens Iben ligger drop på mig og gør klar til at jeg kan flade i søvn! Jeg siger uden at være uhøflig over for hende eller de andre der er i rummet at min eneste ønske er ikke at vågne op midt under operationen! Iben kigger på mig og ære min kind imens hun fortælle mig at jeg kommer til at sove hele vejen igennem uden at mærke noget som helst. Det sidste jeg husker er at jeg bliver bedt om at sige til når loftet begyndte at bevæge sig. Hvilket jeg ikke nået for jeg faldt i søvn med det sammen! Jeg har været sindsyg nervøs for narkosen. Har aldrig prøve at blive lagt i fuld narkose før så det frygtet jeg allermest og så havde jeg frygten for at jeg ville vågne op imens eller under operationen. Men alt gik så godt og før jeg viste det så vågnet jeg op i min seng igen og husker ingen ting!

Da jeg lå der i sengen stadig mærket af narkosen kunne jeg ikke rigtigt finde rundt på hovede og hale. Jeg fryser, men ligger allerede med to store dyner over mig plus en maskine står ved min seng som blæser varmt luft ind under mine dyner. Min krop er helt slap og jeg har virkelig svært ved at holde mine øjne åbne. Da sygeplejersken ser jeg er ved at vågne kommer hun over at spørg mig om nogen ting. Jeg høre ikke halvdelen af hvad hun siger da jeg ligger og kæmper med at holde mig vågen. Er så træt og vil allerhelst bare sove videre. Der går noget tid før jeg bliver nogenlunde klar i mit hovede og jeg bliver spurgt om jeg vil prøve at komme op og sidde og spise lidt mad. Jeg prøver at komme op fra sengen men bliver med det sammen svimmel og får det dårlig. Jeg bliver lagt ned i sengen igen med i brækpose i hånden. Der bliver lavet lidt mad til mig og jeg får også noget saftevand som jeg efter lidt tid fik ned i maven. Der efter begynder jeg at kigge ned under dynen for at se mig selv. Og opdager at jeg allerede ligger i morgenkåbe og har sportsbh på. Så jeg kan ikke se meget, jo at de er blevet større og at de lige nu er meget runde og sidder helt oppe i halsen på mig! De er vild hævet, de er mega ømme og jeg har smerter! Men i sportsbhen ser de flotte ud.

Tobias henter mig nede foran Nygart privathospital. Jeg bliver fuldt ned af en sygeplejerske da jeg ikke kunne stå 100% på mine egen ben. Jeg var stadig mærket af narkosen da jeg satte min ind i bilen og faldt i søvn flere gange. Alt var ret tåget for mig. Jeg prøve at svare Tobias på alle hans spørgsmål men jeg var overhoved ikke mig selv og følte jeg var fuld og kunne ikke sige noget der gav mening. Sygeplejersken havde sagt inden hun hjælp mig ind i bilen at jeg ikke måtte sove mere i dag for ellers ville jeg havde det svær ved at sove i aften/nat. Så hver gang jeg faldt i søvn i bilen eller hjemme på sofaen begyndte Tobias at snakke til mig. Nogen gang sad han og klappe i sine hænder for at holde mig vågen, råbte mit navn eller spille musik. Ungerne var også til stor hjælp med at holde mig vågen da de kom hjem.

Jeg er  handicappet den næste uges tid. Må ingen ting og skal bare slappe af, se netflix, blogge og sove. Tobias er den der kommer til at stå for alt de næste 7 dage. Han skal sørge for det hele så jeg kan få ro til at hele. Indtil videre har han gjort det godt, han er på over for børnene, har handlet ind, lavet aftensmad og sørget for Bonzo. Han hjælper mig med at komme op af sofaen (skal op og gå lidt rundt en gang i timen) og så sørge han for at jeg får mine piller på det rigtigt tidspunkt så jeg ingen smerter har. Nu vil jeg ligge mig til at sove for skal vækkes igen i nat og have smertetstillende og er vild træt nu efter sådan en dag. img_8107

   

Den sidste gåtur ned til standen inden året slutter.

img_2013

Her til formiddag gik vi en langtur ned til stranden. Det var godt nok koldt for det blæser helt vildt i dag. Men ungerne var pakket godt ind i deres flyverdragter fra Reima. Bonzo elsker at være nede på stranden. Han løber rundt og skal altid lige ned og dyppe sine poter i vandet. Ungerne gad ikke at gå så de sad i barnevognen indtil vi kom ned til stranden. Vi kigget lidt på sten, bølger og fugle før vi vendte næsen hjem igen.

Jeg elsker vores gåture ned til stranden når vi er oppe i sommerhuset. Om det regner, blæser, sner eller er solskin så går vi altid lige ned og kigget på stranden. Og imens jeg stod der i blæsten med havet som udsigt, mine børn der stod og kigge på sten, Bonzo der løb rundt og Tobias ved min side tænkte jeg at jeg er verdens heldigste på jorden. Jeg har min lille familie som elsker mig. Vi er alle raske og lever et godt liv. Og hvor håber jeg på at 2017 vil være endnu et år hvor vi kan skabe masser af gode minder og oplevelser sammen som familie med masser af kærlighed. img_2015 img_8033img_8039img_8036

I sommerhus for at fejre nytårsaften 2017

img_8057Vi er taget i sommerhus og bliver her weekenden over. Hvilket betyder at vi også skal fejre nytårs aften her oppe. Der er altså ingen fest og farver til os når vi hopper ind i 2017 i morgen. Men vi har bevist valgt ikke at skulle det helt store da vi bare har lyst til at spise noge god mad, drikke lidt vin og hygge med vores børn. Jeg tror jeg har skrevet det før men gør det lige igen. Jeg bliver altid så skuffet nytårs aften hvis det er med venner til en kæmpe fest med masser af druk osv. Jeg ved ikke hvad det er der gør det, men jeg sidder altid og tænker når jeg sidder i blandt venner med vin og højt musik, at jeg meget heller ville ligge hjemme på sofaen i søndagstøj med dyne og en god film eller spille Nintendo hele natten. Især Super Mario er et ynglings spil som jeg kunne bruge flere timer på at spille! Måske er jeg bare blevet for gamle til den helt store nytårs fest?

Tobias var frisk på det hele og derfor fik jeg lov til at bestemme hvad der skulle ske på vores nytårs aften. Og jeg har ikke lyst til at hoppe i en glimmer kjole og feste hele natten. Plus at med to børn er det heller ikke noget vi bare kan gøre, for så skulle de passes eller den ene af os skulle være ædru for at passe på børnen imens den anden drak. Og det er jo ikke sjovt at være den der sørge for ungerne ædru imens den anden rende rundt og drikker, plus jeg gerne vil være samme med mine børn nytårsaften. Så vi er altså kørt her op og den står på max hygge med ungerne. Jeg har købt ind til lækkert mad, lavet lakseroulade til forret, vin og champagnen ligger klar i køleskabet og kransekagen er også købt!

Bare fordi vi har valgt at vores nytårs aften skal være stille og rolig så betyder det selvfølgelig ikke at Liva og Louis ikke skal vide det er nytårs aften. Så jeg har købt lidt bordbomber, fyreværkeri og masser af knaldperler til dem. Jeg hr købt hatte og de der man kan puste i til dem. Og selvfølgelig også en børne champagne til Liva.

Jeg glæder mig til i morgen hvor jeg skal fejre nytårsaften her oppe i sommerhuset i stille og rolige omgivelser med de tre vigtigste mennesker i mit liv. img_8028

39,6 i feber, frygt for feberkrampe og ingen søvn.

Ligger i sengen med min mobil gemt halvt nede under dynen for ikke at lyser vores soveværelse for meget op. Tobias sover og imellem os ligger Louis. Han sover også – med en mega tilstoppet næse, så han snorker. Han ligger med sine ben og rumpe ind i mod mig og resten af kroppen ind imod Tobias. Han har 39,6 i feber og hoster helt vildt. Han falder aldrig rigtigt i søvn – i hvert fald ikke i dyb søvn for han bliver vækket hver gang han hoster. Nogle gange har han hoste anfald så han kaster op.

Snakket med min søster tidligere i dag efter at ha taget Louis temperatur første gang. På det tidspunkt havde han 38,1 i feber. Hendes ene datter havde nemlig lungebetændelse juleaften – hun fik pencilen og risikoen for at smitte var vis ret lav. Men da Louis er blevet mere syg siden juleaften (hoster, feber og pylret) snakket jeg lige med hende om hvad symptomer var for lungebetændelse og valgte at ringe til vores egen læge efterfølgende bare for at være sikker på han ikke var alvorlig syg. Tobias tog ham til lægen, vi fik en haste tid. Og Louis fejler ikke noget andet end at han er MEGET forkølet. Tobias blev sendt hjem igen med besked på at dryppe Louis næse med saltvand. Jeg stod lidt og kigget mærkelig på Tobias da han kom hjem og sagde det. Bare forkølet min røv! Jeg tror ikke på han kun er forkølet! Så ville han jo ikke havde feber! Jo mere tiden gik jo mere pylret blev Louis. Jeg gav ham et varmt bad inde han skulle sove og da jeg tog hans temperatur efter badet var den på 39.6. Tobias lage ham til at sove og så løb vi ellers op og ned imellem stuen og hans værelse 30 gange, for han kumme jo ikke falde i dyb søvn pga han hoste og han kogte pga den høje feber. Så jeg gav op og lagde mig i sengen sammen med ham.

Min søster skriver så igen senere på aften for at høre om han havde lungebetændelse. Og efter er par sms frem og tilbage havde hun jo nærmest skræmt mig fra hvid og sans over hans feber var så høj. Liva har aldrig haft feberkrampe og indtil videre har Louis heller ikke. Men begge mine søsters børn har haft det når de har haft høj feber. Hun skrev jo selvfølgelig at Louis ikke måtte sove alene, kun have ble på pga feberen, give ham en Panodil osv osv. Alt det man lære og får fortalt af vagtlægen/ens egen læge første gang ens barn er syg. Og jeg ved hun gør det i en god mening for hun vil jo bare gerne passe på Louis. Men hun skræmmer mig sku lidt for nu ligger jeg jo her og er bange for Louis skal få feberkrampe. Bange for at vågne op og se min søn ligge der ved siden af mig og have feberkrampe. Og hvad gør jeg så hvis han får det. Hvad skal jeg gøre? Hvad må jeg gøre? Kan jeg overhoved gøre noget? Må lige Google mig lidt frem for jeg kan ikke sove af frygt. Idet minste ligger han op af mig så mærke alle hans bevægelser og kan høre hans vejrtrækning. Men er sku lidt bange for at ligge mig til at sove. Vil jo bare gerne have at han får det bedre, at hans hoste forsvinder og at han får en hel nats søvn. For de sidste par nætter har ikke være sjove for ham pga den dumme hoste. Og nu hvor han har feber kan han slet ikke finde ro. Åhhh jeg kommer ikke til at få noget søvn heller. Og Tobias har fødselsdag i morgen, 32 år og stadig lækker!! Men jeg skulle jo gerne være frisk og glad – jeg er Ikke sjov at være sammen med hvis jeg er træt og ingen søvn har fået. Så må nok heller prøve at sove så jeg kan være frisk til i morgen. Louis sover i hvert fald nu og så må vi se hvor længe det holder. Kryds lige finger for at vi får en okay nat nu hvor Louis sover sammen med mig – ELSKER SAMSOVNING! Bare ikke når ens barn er syg og måske kan få feberkramper!!!

   

Vores juleaften 2016

img_7979

I år stod vi for juleaften. Første gang vi holder jul i huset og står for alt maden. Næsten alt, min mor lavet flæskestegen og min søster lavet ris ala manede. Jeg stod for resten – hvilket betyd jeg skulle lave and for første gang!! Men det gik okay med den and. Jeg fik i hvert fald ros for den og den blev næsten spist op! De brune kartofler er en anden snak. Jeg kan af en eller anden grund ikke lave brune kartofler, trods jeg følger opskriften til punkt og prikke.

Min mor, min lillesøster, hendes mand og deres børn kom hjem til os ved 14 tiden. Vi starte med at spille banko. Vi laver ikke pakkelege i vores familie og har altid siden jeg var lille spille banko jule aften. Efter banko så vi Disneys juleshow. Elsker det, det er bare en fast tradition og elsker at ungerne gerne vil sidde og se det. Vi danset om juletræet og Louis var hel vild med det. Hver gang vi var færdig med at synge en sang råbte han “mere”! Han løb nærmest rundt om træet og syns det var vildt sjovt. Mere sjovt end at pakke gaver op!

Jeg havde købt et julemands kostume som Tobias tog på. Så midt i julesang og dans om juletræet forsvandt Tobias for at klæd sig ud. Så ringet det på døren og ud løb ungerne og så julemanden stod der. Liva råbet “det er julemanden”, ” han står ude foran vores dør”. Liva var den eneste der ikke var bange for ham. Amelia, Alica og Louis skulle altså lige stå ved en voksne og lidt væk fra ham. Han hev en gave op fra sin sæk til dem hver, snakket lidt med dem og så sagde han pænt farvel. Jeg er vokset op med at min morfar altid klædte sig ud som julemand, indtil han ikke kunne gå mere. Nu er Liva kommet i den aldre hvor hun forstå alt. Og derfor syns jeg at vi skulle holde fast i den tradition som min morfar starte da jeg var på hendes alder. Så i år er første år julemanden er kommet på besøg hjemme hos os og forhåbentlig er det ikke sidste gang Tobias klæd sig ud som julemand juleaften og glæde ungerne med at julemanden har været forbi!img_8099 img_8101

Det med at pakke gaver op tog selvfølgelig en krig. Selvom vi har en regel der hedder at når man er over 18 år så skal man ikke have gave så var der alligevel over 30 gaver. Men de var kun til de 4 unger! Min mor over forkælder dem jo så det er helt vildt og hun havde jo købt alt alt for mange gaver til de 4 unger.

Vi havde en dejlig dag og aften men godt det kun er en gang om året!img_8134 img_8135 img_8136

På biblioteket for første gang med begge børn

Sidste dag i børnehaven – ungerne har fra i morgen af juleferie. Eller fra nu af faktisk og jeg syns at vi her til aften skulle starte vores juleferie med et besøg på vores lokale bibliotek. Vi har aldrig være her, gået forbi mange gange når vi skulle handle ind men aldrig bevæget os ind i det store lokale fyldt med bøger. Mig og bøger har aldrig været gode venner. Pga jeg er ordblind og havde en dårlig skole oplevelse hele min folkeskole har jeg lidt af en frygt når det kommer til at skulle læse bøger. Jeg åbner aldrig en bog og har ikke gjort det siden jeg stoppet med at gå i skole.

Efter jeg har fået Liva og Louis så læser jeg en gang imellem godnat historie for dem som en del af deres putterutine. Men det er meget let læselige børnebøger og de fleste med masser af billeder og næsten ingen tekst i jeg læser for dem. Til trods for jeg har det sådan med bøger så skal mine børn jo ikke havde det sådan. Så vi tog på biblioteket efter børnehaven i dag og det var et kæmpe hit for ungerne. Der var så meget legetøj, udklædningstøj og biler så både Louis og Liva hygget sig helt vildt. Liva skulle selvfølgelig prøve alle kjolerne og bag rundt på dvs bamser som hun samlet i en rundkreds. Der efter fandt hun en masse børger og satte sig ned og læste højt for de bamser hun havde fundet. Så hyggeligt, elsker at se hende lege for sig selv og bruge sin fantasi. Louis rendte rundt med alle de biler der var, fandt nogen bøger som han kom over til mig med og så sad vi og kigget lidt i dem.

Jeg var overrasket over hvor hyggetliget det endelig var at være på biblioteket og hvor meget ungerne hygget sig. Så helt sikkert ikke sidste gang vi tager der hen og hygger.img_7883
img_7879 img_7886 img_7887img_7889Selv jeg fandt en af mine ynglings bøger – Nemlig “Find Holger”, så imens ungerne hygget sig prøvet jeg og finde ham Holger.