Søndags hygge i regnvejr og om Liva der hele tiden skal skifte tøj.

Bryllup – Tanker om at være blevet nogens hustru

img_1660

Tog mig selv i at sidde og kigge på min ring. Denne smukke ring som jeg nu har på og skal have på min finger resten af livet. Et symbol på min kærlighed til Tobias og hans kærlighed til mig! Jeg er hans og han er min, for evigt og altid. Jeg har i mange år drømt om at blive gift! Aldrig det store bryllup, fest osv men drømmen og tanken om at skulle have en ring på som mit livs kærlighed, manden i mit liv har købt og givet mig for at vise verden at det er mig han vil, mig han elsker, mig han vil holde i hånden og kysse på resten af han liv er gået i opfyldelse. Og jeg flyver rundt på en lyserød sky over at det virkelig er sket!

Jeg elsker at sige “min mand” og elsker at han siger “min hustru”. Ordet “kone” vil han ikke bruge, hvilket jeg er ret glad for. Der har vi lidt samme synspunkt, som er at det lyder sku ret gammeldags og et billedet af mig som en 70 årige gamle dame popper frem i hovedet på os begge.

En af de ting man lover når man bliver gift er troskab – ikke at jeg nogensinde tror, rettelse jeg ved at Tobias aldrig vil være mig utro. Med den fortid af forhold vi begge har haft, lagde vi ret hurtigt kortene på bordet for 9 år siden da vi mødte hinanden og lavet en aftal. En aftale om at hvis en af os nogensinde havde tankerne om at kysse eller mere med en anden så skulle vi være ærlig om det og afslutte forholdet. Jeg vil ALDRIG være Tobias utro, så lavt vil jeg aldrig synke! Det handler om kærlighed, ærlighed og respekt til ham og vigtigst af alt om at bevare venskabet til ham som er far til mine børn. For skulle det nogensiden gå galt, 7, 9, 13! Så bliver det ikke pga utroskab men fordi vi er vokset fra hinanden, ikke kan se os selv sammen mere, midstede følser og kærlighed til hinanden. Ved at vi har sagt ja til hinanden og lovet troskab så føler jeg bare at det gøre os stærker, både hver for sig og sammen! Nu er vi ikke kærester mere men mand og kone hustru.

Men troskab, i med gang og modgang, det galdt altså også før vi blev gift, før vi fik børn! Vores synspunkt på hvordan vi vil leve sammen, behandle hinanden, hvordan vi vil være partner for hinanden har ikke ændre sig bare fordi vi har fået en ring på fingeren. Det er stadig de sammen spilleregler.

Fra jeg var gravid med Liva gik alle og spurgte os “hvornår skal i så giftes”? Og det sidste jeg ville var at blive gift pga jeg var gravid, fordi vi skulle have et barn sammen. Tænk, er jeg virkelig den eneste der mener at man skal gifte sig fordi man har et ønske om at vise verden at man elsker hinanden, fundet sit livs kærlighed? I næsten 5 år har vi gået og hørt på folks mening om at vi burde gifte os, pga økonomi, vi vil stå bedre hvis en af os døde osv osv osv. Men alt det var bare med til at skubbe snakken om bryllup og blive gift længer væk – især for Tobias. For det alle gør er at blive gift når de venter et barn, fordi det er det der er det klogest at gøre. Og som den person Tobias nu er så gør han det modsagt fordi han ikke vil være ligesom alle andre! Ikke fordi han ikke ville giftes, for det ville han. Bare ikke når alle går og siger at vi skal gøre det! Men er der nu til dags ikke nogen der bliver gift bare fordi de elsker hinanden!? Jeg spørg fordi jeg føler det ikke, det er kun fordi det er det der er det bedste at gøre når man har fået et barn/børn. Og det syns jeg sku er lidt sørgeligt, men det er jo også bare min mening.

Vi har valgt at gifte os af kærlighed, og for at være mere forpligtende overfor hinanden end “bare” som kærester. For os betyder ægteskab at vi her har noget vi gensidig ønsker at kæmpe for sammen og hver især. Og så har jeg de sidste mange år gået og tænkt at hvis jeg nogensinde skulle være så heldig at blive gift så skulle det da være med ham jeg har børn med. For jeg kan ikke i min vildeste fantasti se at jeg skulle være sammen med nogen anden end Tobias. Og nu er han ENDELIG blevet min, min mand og jeg er så overlykkelig over at vi er blevet gift. Flyver som sagt også stadig rundt på en lyserød sky og skal også nive mig selv i armen engang imellem når jeg sidder og kigger på min ring. For jeg har stadig ikke helt forstået at vi er blevet gift. Det er jo det vildeste og fedeste og nok på en tredje plads over livs oplevelser hos mig. Liva og Louis fødseler er på top 1 og 2!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndags hygge i regnvejr og om Liva der hele tiden skal skifte tøj.