Fuldt ud at forstå de regler, der styrer, hvor meget information kan du medtage i din præsentation slides, skal du sætte pris på et grundlæggende menneskesyn – nemlig, at vi har et medfødt ønske om at være den første til at vide.
Desværre, de fleste af de præsentation visuelle, som vi ser er designet med den fejlagtige tro, at publikum faktisk vil afvente studievært til at gå dem igennem dem. Forkert.
Når teknologien for kommunikation blev langsommere, tog vi en mere historisk tilgang til nyheder – nyheder om, hvad der skete. Vi var vant til at vente på nyheden, og news havde en tid: har du se Morgenavisen? Hørte du nyheden om aftenen?
Men med elektroniske fremskridt, vi kom til at tænke på nyheder mere i hvad der sker i øjeblikket. Film bragt os bevægelse, men video feeds bragte os der. Skærme overskygget papir som det foretrukne mødested for at få nyeste. Aviser foldet, første eftermiddag udgaver og derefter selv ikoner af Americana – tror Herald Tribune. I stedet for at være den første kilde til nyheder i verden, blev for at overleve aviser mere funktion orienteret – at levere værdi kun for mindre letfordærvelige og mindre umiddelbar indhold.
Kabel nyheder netværk tog en stor gamble at mennesker over hele verden ville se nyheder fireogtyve timer i døgnet – nyheder på folkets tidsplan, ikke providere. Nyheder på efterspørgslen. Opfyldelse for dem med ønsket om at være “først til at vide.”
Hvad betyder alt dette har at gøre med præsentationsdesign? Du behøver ikke at være en nyheder junkie til at dele et grundlæggende træk af mennesker og andre intelligente dyr – nysgerrighed. Nysgerrighed er grundlæggende overlevelse, og vi har udviklet sig som væsener, der skal lære, hvad vi kan hurtigt. Så denne samme ønske om, at mennesker skal være først til at vide, kan oversættes til enhver begivenhed, der indebærer nye oplysninger optagelse. Under en præsentation, publikum vil have den samme kontrol, og dybest set ikke vil vente på dig, præsentationsværten, til at hjælpe dem med at være først til at vide.
Når Nysgerrigheden over et dias er blevet opfyldt, publikum medlemmer vil normalt give præsentationsværten deres opmærksomhed.
Men når et nyt dias vises først på skærmen, alle øjne, som natsværmere til en flamme, tune til det nye billede, og straks begynde kapløbet om at være den første til at vide hvad diasset handler om. Det er ikke deres skyld! De er menneskelige!
Kun når alle medlemmer af publikum er grundigt overbevist om, at de ved præcis, hvad diasset betyder vil de låne deres opmærksomhed tilbage til hvad du siger.
Og indtil dette punkt du realistisk kan ligeledes ikke være der. Åh, sikker på, kan du handle som de fleste gør og begynde at beskrive elementerne i diasset, men for alle henseender, det betyder lidt hvad du gør. Du kan slippe dine bukser. Du kan forlade lokalet. Du kunne fortælle off-farve vittigheder. Men indtil publikum har fastsat for sig præcis hvad alle data og word numre på skærmen betyder til dem, du har ca 0% for deres opmærksomhed.
Med de fleste af de dias, vi ser i business præsentationer i dag, er dette, hvor katastrofen begynder. Du kan se, den typiske dias indeholder så meget information at typisk publikum medlem skulle bruge mere end 30 sekunder bare at læse materialet, langt mindre absorbere det. Læsning processen forsinkes, fordi seeren prøver først at beslutte for sig selv hvor man skal begynde, og hvilken oplysning er mest vigtigt. Spor til den relative værdi af oplysninger, der er ofte forkert, men som publikum basere dem på sådanne ting som størrelsen af type eller placering på skærmen.
Af denne grund, skal du spørge dig selv, hvor lang tid det vil tage den gennemsnitlige person til at opdage for sig alle de oplysninger, du har i dit dias. Jo mere tid det tager den gennemsnitlige person til at absorbere og assimilere de oplysninger, de ser, jo større chance for, du er nødt til at miste dit publikum.
Så hvad betyder det fortælle os? Selvfølgelig er der kun én rigtig løsning, og det er til limit, for med alle midler, mængden af oplysninger, der er udgivet med hvert klik med musen.
Jo mindre tid tager publikum til at skelne den nye oplysninger, jo hurtigere de får tilbage til dig og begynde at lytte til, hvad du virkelig mener at “sige” på diaset.
