Guide: Betal din gæld og kom ud af RKI

Står du registreret i RKI, og vil gerne ud af registret hurtigst muligt? Det kan virke uoverskueligt, hvis gælden er stor. Det handler dog om at tage et skridt ad gangen, og få betalt gælden ud i et tempo, der passer til din økonomi. Her i artiklen får du nogle gode råd til, hvordan du får lagt en plan og kommer ud af RKI.

Få et overblik over din gæld

Det første du skal gøre er at få et overblik over din gæld. Hvem er dine kreditorer, og hvor meget skylder du dem hver især? Det kan være en god idé at lave et regneark med alle dine kreditorer, din gæld og dine vilkår på gælden – altså hvilke renter med mere, som du betaler. Kig også på, hvilken af din gæld, der står i RKI. Selvom du har gæld til flere kreditorer, er det nemlig ikke sikkert, at det er alt din gæld, der står i RKI.  På den måde kan du få skabt dig et overblik over, hvilken gæld du bør betale mest af på. Når du får skabt et overblik over din gæld, bør du samtidig også lave et budget, hvor du finder dit rådighedsbeløb. Så ved du nemlig, hvor mange penge du har at betale din gæld af med hver måned.

Kontakt dine kreditorer

Det næste du bør gøre er at få kontaktet dine kreditorer og eventuelt få forhandlet din gæld ned eller få bedre vilkår. Det er ikke alle kreditorer, der vil gå med til dette, men det er set før, at folk har fået forhandlet sin gæld ned. Hvis du ikke selv er så meget for at kontakte dine kreditorer, kan du også hyre et professionelt firma til at forhandle gælden ned. Det kræver dog, at du har penge til at betale firmaet penge.

Få lagt en plan for tilbagebetalingen

Når du har styr på din gæld og har været i kontakt med dine kreditorer, skal du have lagt en plan for at få betalt gælden tilbage. Du skal fordele tilbagebetalingen ud på dine lån, så du betaler mest på den gæld, der er dyrest. Naturligvis skal du afdrage på alt din gæld, men har du penge i overskud bør du betale af på den dyreste gæld.

Et samlelån kan være en god løsning ved klatgæld

Hvis du har gæld til mange forskellige kreditorer, kan det være meget svært at overskue. Der er mange regninger skal betales, og det kan virke meget uoverskueligt. For ikke at miste overblikket og forværre gælden, kan det give mening at låne penge trods RKI. Det lån du tager, vil ofte være et samlelån, der har det formål at betale alle dine andre lån ud. Dermed har du kun et lån, som du skal betale tilbage. Det kan give mening at få flere tilbud på et samlelån. Ofte kan det lade sig gøre at få bedre vilkår, end du havde på gælden før. Du kan både få et tilbud hos en online udbyder, men det kan i mange tilfælde også betale sig at låne penge i banken, da det ofte er muligt at få gode vilkår.